Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene – 148 kvalitetslejligheder i det nye Aarhus Ø

3D Projekt Salg


Dialog er nøglen til gennemført design

Kanalhusenes salgsmateriale er strategisk markedsføring på højeste niveau. Arkitekternes vision er bragt til live, og boligerne sælges, lang tid før de er færdigbyggede. Hele identitetsudviklingen, inklusive markedsføringsstrategi, 3D-visualiseringer, salgsmateriale, tekst, plantegninger og ikke mindst hjemmeside for Kanalhusene har taget form her på Dimension Designs 3D-tegnestue i tæt samarbejde med reklamebureauet Det Nye Sort. Et enestående projekt og et unikt samarbejde, som fortjener lidt mere uddybning. 

Kanalhusene Århus Ø

Det kan være en nervepirrende udfordring for arkitekter og ejendomsudviklere at få kanaliseret deres originale vision ud til potentielle boligejere, som skal overtales til at købe en endnu ikke bygget drømmebolig. Derfor skal billederne emme af stemning, og plantegningen give fuld indsigt i kvadratmeternes fordeling. Her rammer salgsmaterialet for Kanalhusene i Aarhus plet, ikke blot for arkitekten men også for ejendomsmægleren, som skal fremvise de stadig fiktive boliger for interesserede købere.

“Det er helt afgørende for os, at arkitektens vision og følelser for byggeriet afspejles så skarpt som overhovedet muligt. Salgsmaterialet skal stemme overens med de oprindelige tanker, og de skal formidles godt til slutbrugeren. Vi er meget tilfredse med resultatet for Kanalhusene, som er spækket med æstetik og nye, tekniske 3D-funktioner”

siger Uffe Bengaard, 3D-arkitekt og indehaver af Dimension Design.

Kanalhusene Århus Ø

Alle ekspertiser i spil

Kunden på dette projekt er home Århus City, som er ejendomsmægler for Kanalhusene men også projektleder på udarbejdelse af tilhørende brandingstrategi og salgsmateriale. En usædvanlig rolle for ejendomsmægler Carsten Andersen, hvis spidskompetence ligger i salg af ejendomme – ikke i opbygning af hjemmesider:

 “Jeg må indrømme, at jeg i starten følte mig en smule på udebane i den strategiske og tekniske proces, det er at opbygge Kanalhusenes visuelle univers. Jeg fandt dog hurtigt ud, at jeg gennem Dimension Design havde fundet en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der kunne hjælpe med at udvide min horisont.”

For både home og Dimension Design har processen været en spændende og lærerig oplevelse. På visuelt design, identitetsudvikling og tekniske detaljer gik Dimension Design forrest, mens Carsten Andersen bidrog med enestående ekspertviden, bl.a. om hvordan en køber ser på funktionaliteten af en hjemmeside, og hvilke visualiseringsbilleder der fanger blikket. Carsten Andersen beskriver processen således:

Vi har gennem hele forløbet haft en konstruktiv og god dialog, hvor begge parter har været lydhøre over for hinandens ekspertise. Jeg har selv fået stor indsigt i, hvorledes man fra bunden opbygger hele marketingstrategien – ikke blot de enkelte parametre, men hele processen med at finde det rigtige indhold, opbygge hjemmesiden og lignende. Jeg får altid hurtigt svar og har følt mig tryg gennem hele processen.”

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Kunsten at sælge drømme

Det var i sin tid arkitekterne bag Kanalhusene, Luplau & Poulsen og ADEPT, som insisterede på Dimension Design som grafisk samarbejdspartner, for det er ikke ligegyldigt, hvem man giver ansvaret for at skabe den visuelle identitet omkring et prestigeprojekt som dette. Faktorer som professionalisme, højeste kvalitet, dialog og godt samarbejde vægter meget tungt.

“Vores arkitektoniske drømme skal sælges så tæt på virkeligheden som muligt, så eftermælet bevares. Derfor vil vi kun have de mest kompetente hænder, og det får vi altid hos Uffe og teamet. Deres arbejde er af højeste kvalitet, og tilgangen til en opgave er yderst professionel. Dimension Design leverer varen hver gang, og derfor skulle de selvfølgelig også ind over Kanalhusene.” 

forklarer Erik Luplau, arkitekt og partner i Luplau & Poulsen.

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Banebrydende metode til plantegninger

Kanalhusene består af unikke 148 boliger, som alle skulle have forskellige plantegninger. Det kan være en svær proces at styre qua den store mængde data, og ikke mindst også en seriøs udfordring ift. timeforbrug på løbende redigering af tegningerne. Det har Dimension Design nu udviklet en banebrydende løsning på:

“Erfaring viser, at manuel håndtering af så mange individuelle plantegninger gør processen tidskrævende og yderst sårbar for fejl. Derfor valgte vi at udvikle og programmere en digital metode, hvormed man producerer plantegninger ved hjælp af automatisk generering af den skrevne data.”

forklarer Uffe Bengaard, og fortsætter:

“Vi har gennem dette projekt simpelthen knækket koden for, hvordan vi kommer ud over manuel håndtering af plantegninger. En 3D-løsning gør alt lettere, og det har virkelig slået igennem i denne case og gjort hele forskellen for kunden og processen.”

Kanalhusene Århus Ø

 

Kanalhusene Århus Ø

 

Kanalhusene Århus Ø

Salget af Kanalhusene er i fuld gang, og byggeriet forventes færdigt i løbet af 2017. Læs mere på Kanalhusenes hjemmeside.

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

Kanalhusene Århus Ø

 

Om Kanalhusene

Adresse:                                      Bernhardt Jensens Boulevard, Aarhus Ø

Funktion:                                     148 boliger

Etagekvadratmeter:                 15.500

Byggeperiode:                            2014-2016

Bygherre:                                     KPS Invest

Rådgiver:                                     Niras

Arkitekt:                                      Luplau & Poulsen Arkitekter og ADEPT

Entreprenør:                               Dansk Boligbyg

Ejendomsmægler:                     home Århus City

3D-tegnestue:                           Dimension Design